Inspireret af naturen


Acqua Colonia duftene afspejler naturens olfaktoriske rigdom. Internationalt anerkendte parfumører har sammensat hver enkelt duft ved hjælpe af udsøgte, naturlige ingredienser, der giver mange muligheder for brug.

Duftene er kendetegnet som lette, farverige og muntre eau de cologner, der hver især kombinerer to naturlige ingredienser, der står i umiddelbar kontrast til hinanden, men som tilsammen skaber en interessant helhed.


Den første Acqua Colonia duft blev lanceret i 2009, og der kommer løbende nye dufte til sortimentet. Herunder er det Peony & Sandalwood fra 2023.

Historien bag dufthuset 4711


Acqua Colonia er et undermærke til dufthuset 4711, der har produceret parfumer i mere end 200 år. Historien om 4711 starter i 1792, hvor en karteuser-munk forærer en hemmelig opskrift på ”Acqua Mirabilis” til den 30-årige forretningsmand Wilhelm Mühlens i bryllupsgave. Opskriften er baseret på vand fra Køln tilsat duftnoter, der øger brugerens velvære. Mühlens finder herefter et destilleri i Glockengasse i Køln, hvor ”mirakelvandet” nu kendt som ”Original Eau de Cologne” bliver sat i produktion.

I 1794 bliver Køln invaderet af franske revolutionstropper, som markerer alle huse i byen med et nummer til brug for skatteopkrævning. Mühlens destilleri i Glockengasse får tilfældigt nummeret 4711.

 

I 1807 beslutter Mühlens sig for at bruge 4711 som varemærke for sit produkt for at skille sig ud fra de andre destillerier i Køln.

 

I 1810 kræver Napoleon, at alle destillerier skal afsløre deres medicinske opskrifter, så for at hemmeligholde opskriften på 4711, ændrer Mühlens produktdeklarationen på Original Eau de Cologne fra et medicinsk til et kosmetisk produkt. Samtidig ændres flakonen fra en medicinflaske til en parfumeflakon, den såkaldte molanus-flakon.

 

Den oprindelig opskrift på 4711 Original Eau de Cologne er stadig i produktion og der sælges en duft hver 10. minut verden over. Huset i Glockengasse er i dag flagskibet for 4711, hvor der både er butik og museum.